Inkaspirits støtteprojekter
Foreningen Inkasprit har sammen med Wiraqocha Foundation (USA) og Tawantin (Peru) i gang sat og støttet forskellige basale støtteprojekter i Qerolandsbyerne. Dette sker i samarbejde med qeroindianerne, som tager forslaget til afstemning i bystyret og herefter deltager i projektet, både med at bygge, men også for at kunne varetage det efterfølgende. I en del af overjelserne indeholder tanker omkring, hvorvidt projektet kan skade deres kultur og identitet.
Projekt lægeteam og medicin
I gennem er årrække har Wiraqocha Foundation doneret over 3.000$ til medicin hjælp til Q'ero nationen i Peru. Et meget dedikeret lægeteam, koordineret i Cuzco af Dr. Oscar Liendo og Andean Institut for Folkelig sundhed, lavede ture med lægebesøg til Q'eroerne. De medbragte antibiotika og andre vestlige lægemidler til deres hjælp.
Samtidig underviste de frivillige hjælpere på stedet i brugen af lægemidler og sundhedsfremme, samt foretog dybdegående analyse af helbredsproblemerne hos Q'eroerne. Lægemidlerne var doneret af foreningen Tawantin, som varetages af Juan Nuñez del Prado.
Resultaterne af de sundheds analyser der blev foretaget viste en 60 % børne dødelighed og, at det største sundhedsproblem hos Q'eroerne stammede fra en uhygiejnisk vandforsyning.
Projekt rent vand til alle Q'ero landsbyer
I 2000 kunne Inkaspirit og Wiraqocha Foundation med glæde annoncere at med medlemmernes hjælp havde det været muligt at samle tusinder af dollars, som blev brugt til direkte hjælp til Q'eroerne, en af de materielt fattigste og samtidig spirituelt rigeste befolkningsgrupper i Peru.
Synkronisitet førte i juni Wiraqocha Foundations præsident Elizabeth Jenkins sammen med lederen af Living Brides Fonden, Donna Runnals. Donna havde i flere år arbejdet sammen med Richard, en ingeniør fra Cuzco, om at lave et rent vand projekt hos Q'eroerne. De havde sammen færdiggjort et projekt i landsbyen, Charqapata! De have både planer og midler til flere projekter i andre landsbyer, men de ville meget hurtigt løbe tør for disse midler og kunne dermed ikke færdiggøre projektet i de sidste landsbyer. Da Elizabeth og Donna mødtes gik de som hånd i handske! Living Bridges havde teamet og den tekniske støtte på plads, Wiraqocha fonden havde midlerne til at støtte "Rent Vand projektet" hos Q'eroerne. At færdiggøre dette projekt krævede over 28.000$.
I Oktober 2000 besøgte Elizabeth Jenkins chefingeniør og projektleder Richard i Cuzco. Richard beskrev forholdene, som teamet arbejder under: "Vi skulle have den store forsyningslastbil op til Q'ero landsbyerne, så teamet kunne få udstyr og rør til vandforsyningen. Vi gav også plads til alt mulig andet på disse store lastbiler; landsbybeboere på vej hjem, børn, og selv deres dyr blev der også plads til! Somme tider bryder trucken samme. En nat brød lastbilen sammen oppe i det højeste pas, og vi var nødt til at overnatte her. Næste morgen vågnede jeg med 3 centimeter frost på toppen af min sovepose.
Det er derfor, jeg har denne forfærdelige forkølelse nu. Vi er simpelthen nødt til at have vores eget transportmiddel for at udføre dette projekt ordentligt! Richard's hengivenhed og handlekraftige beslutning om at hjælpe Q'ero folket er meget rørende.
Han har skabt et sikkert hus for Q'eroer i Cuzco, som han har opretholdt i de sidste syv år. Richard's filosofi er at hjælpe Q'ero samfundet med at organisere arbejdsstyrken i deres egne landsbyer. Han har måtte deltage i en masse politiske møder og er blevet gudfar for flere Q'ero børn i hans forsøg på at skabe arbejdsrelationer mellem de forskellige landsbyer.
Enhver Q'ero landsby skulle selv bestemme og være enige med et flertal for at få "Rent vand projektet" til deres landsby. Derefter måtte de erklære sig indstillet på at deltage i projektet ved, når det er muligt at blive betalt i mad og andre nødvendigheder. Wiraqocha Foundation var meget imponeret over Richard og hans arbejde for indianerne - og glad for at kunne støtte med midler, så han kunne forsætte sit arbejde.
Den smukke blomst skolen og Drivhusprojektet
Rapport fra Living Bridges:
Opbygningen af New Munay Tìka skolebygningen og det andet drivhus i Qeros landsbyen Charpata er afsluttet. Projektet blev fuldt sponsoreret af Wiraqocha Fonden, en organistation som arbejder intenst med at dele traditioner og viden som gives af Qero folket. Den nye skole kan rumme op til 70 børn om dagen og giver børnene mulighed for at deltage i aktiviteter i drivhuset. Den fortsatte donation gør det muligt at betale lærernes løn, bøger og vedligeholdelse af bygningen.
The Munay Tìka skole projektet har sin oprindelse i Charpata landsbyen, hvor beboerne udtrykte behovet for denne skole. Papirerne som var underskrevet af alle landsbyens beboere præsenterede navnene på de børn som var ude af stand til at starte skole, da det fysisk ikke var muligt for dem at gå den 4-timers retur vandretur til den eneste anden eksisterende skole i Qeros området.
På baggrund af denne anmodning startede en eftersøgning efter lærere som kunne leve fuldtids i Charpata samfundet og som var interesseret i at lære og genopfriske q`eroernes oprindelige kultur for desuden at undervise i tosproget qechua og spansk grammatik.
Eftersøgningen fandt et fantastisk par, Maria Luisa Garrido og Mariano Martines fra Paucartambo i Peru, som sammen med deres 4-årige søn siden har stået for ledelsen af den nye skole på en professionel og inspirerende måde.
Ikke blot har deltagelsen været høj ( mellem 25 og 33 elever dagligt) men eleverne har oversteget forvetningerne til deres skrive og regnings- kunnen efter de første 6 måneder. Forælder involveringen er steget og mange forældre deltager desuden i den nye Voksen Skole.
Børnene valgte at kalde skolen Munay Tìka Project (den smukke blomst skolen)
Et andet projekt i skolen har været deltagelse og forvaltningen af drivhuset. Børnene høster med stor succes salat og radiser, og er i gang med at forsøge at dyrke mange andre grøntsager. Drivhuset administreres af 4 Q´ero familier. Organisatorerne håber på, at denne introduktion af ikke traditionel landbrugs teknologi vil forbedre Q`eroernes basiske kost, som ellers har bestået af kartofler.
Støtteprojekter
Foreningen Inkasprit ønsker fortsat at støtte skoleprojektet ved at sende økonomiske midler til aflønning af lærerne.
Derudover ønsker foreningen at støtte Tawantins udsendelse af lægeteams med medicin i faste intervaller gennem året. Denne hjælp er væsentlig da qeroindianerne lever under ekstreme forhold i 5000 meters højde.
Positive følgevirkninger af støtteprojekterne
Det er glædeligt, at hjælpen til qeroindianerne har betydet, at politikerne i Peru selv er blevet opmærksomme på qeroindianerne, som ellers er blevet glemt som de lavest rangerende i Peru. Det har betydet, at den peruvianske præsident i 2006 inviterede qeroindianere til at bidrage ved en betydningsfuld ceremoni på Macchu Picchu. Ligeledes har det medført livsnødvendig støtte fra præsidenten i vinters, hvor temperaturene i løbet af en nat faldt drastisk og der faldt 2 meter sne, hvilket betød at mange lamaer døde og specielt de ældre og børnene kom i livsfare. Præsidenten fik fløjet tæpper, mad og brændsel op i løbet af den næste dag.
Opmærksomheden omkring qeroindianerne og deres kultur har også betyder, at de unge qeroindianere har genopdaget værdien af deres gamle tradition. Det har medført, at de fra at have søgt mod vesterlandske tendenser i gennem de seneste år, i stedet er begyndt at bede de ældre mestre om at oplære sig indenfor de gamle traditioner - og dette gælder både piger og drenge.